Koncertsæsonen 2017-2018 er allerede skudt i gang, og her i Mutatis lagde vi stærkt ud med at åbne årets Schubertiade med en koncert d. 15. august i Sank Ibs Kirke i Roskilde. På programmet var to værker fra ensemblets kernerepertoire – Beethovens septet i Es-dur og den store Schubert-oktet. Begge stykker har vi dyrket intensivt siden ensemblet blev til, og det var en kæmpe fornøjelse at kunne spille dem begge i den gamle stemningsfulde kirke for et fantastisk publikum. Publikum var ikke kun de tilstedeværende i Sankt Ib, for Danmarks Radio havde tilmed indfundet sig og sendte koncerten direkte ud til alle landets radiolyttere. Og skulle I have forsømt at sidde ved radiomodtageren den samme aften, så kan koncerten genhøres her:

http://www.dr.dk/radio/p2/p2-koncerten-radio/p2-koncerten-2017-08-15/
Næste stop på ensemblets rejse er koncert i Koldinghus d. 17. september kl. 15:00 i kirkesalen, som ikke alene er en koncert men også byder på foredrag om Christian 3.s kapel. Ved den lejlighed vil vi spille August Walters virtuose oktet, Mozarts vidunderlige obokvartet samt Francaix’ legesyge decet.
Dagen efter, d. 18. september kl. 19:30, gentager vi koncerten i sognehuset i Lille Heddinge Kirke, hvor alle er meget velkomne. Koncerten spiller vi som tak for lån af lokaler i forbindelse med indspilningen af vores første CD, ”Vive la France”, som vi er meget stolte af at kunne præsentere.
Skal det ikke lige nævnes igen? Joda! CDen kan erhverves ved at sende en mail til ensemble@mutatis.dk. Prisen er en rund hundredekroneseddel, plus hvad det koster at sende den afsted. Det er da rørende!
Vi håber vi ses i løbet af den kommende sæson!