Efteråret har budt på flere af de koncerter, som vi grundet corona sidste år måtte udskyde. Strygerne har sammen med pianisten Kristoffer Hyldig som gæst, spillet en masse dejlig kammermusik i både Hjørring og Ledøje-smørum musikforeninger og som fuldt ensemblet spillede vi igen på Schubertiadens afslutningskoncert i august.
Metamorfoser – Rejsen fortsætter
Vi er begejstret for at fortsætte rejsen med projektet Metamorfoser. Mahlers musik er for alle; selv dem som normalt ikke plejer at lytte til klassisk musik bliver ofte utrolig betaget af hans musik, da den har et stort følelsesmæssigt spektrum. Næste koncert bliver med Mahlers 4. symfoni med Elin Skorup, som solist i Egedal Kirke den 2. januar 2022.
”Jeg ved jo ikke hvad andre synes, men personligt savner jeg ingenting når jeg lytter til denne version i sammenligning med originalen” om Ensemble Mutatis opførelse af Mahlers 1. Symfoni for 15 musikere, Jabob Wivels, radiojournalist & P2-vært.