Metamorfoser – Egedal Kirke

Mahlers symfonier i et nyt format.

Søndag den 2. januar 2021 kl. 1500
Egedal Kirke
Egedalsvej 3, 2980 Kokkedal

Program:

Mahlers 4. symfoni
Solist: Elin Skorup

Kl. 15.00 spiller Ensemble Mutatis det nye år ind med Gustav Mahlers Symfoni nr. 4 omskrevet for kammerensemble i arrangement af Iain Farrington for 15 musikere og sopran solist.

Sådan klinger livet i himmelen
Symfonien, den ultimate form for musikalsk udtryk. Gustav Mahlers musikalske filosofi var at præcis symfonien – gerne i kombination med stemmer – med sine mange klangfarver, nuancer og kombinationsmuligheder, bedre end nogen anden musikalsk form havde muligheden for at udtrykke hans følelser, hans spørgsmål til livet, døden, kærlighed, lykke og sorg. Sorgen blev et tema som kom igen i Mahlers musik, ofta koblet til døden. Af hans totalt 12 yngre søskende, døde ikke mindre end seks inden Gustav Mahler var flyttet hjemmefra som 15-årig for at studere musik. Død og sorg var dermed konstant nærværende under hans opvækst.

Inden han skrev sine store symfonier, komponerede Mahler sange, som senere fandt sin vej ind i hans første symfonier. Hvor de første tre symfonier handlede om ulykkelig ungdomskærlighed, død & opstandelse respektiv naturen og den evige kærlighed, beskriver den 4. symfoni spørgsmål om livet efter døden – livet i himmelen, og specifikt det naive og uskyldige barns tro og tanker om hvordan livet i himlen så måtte være. Mahler skrev sangen Das Himmlische Leben i1892 og ligesom mange andre af hans sange har fået indflydelse i andre af hans symfonier, så fik denne nyt liv i finalesatsen i hans 4. symfoni otte år senere. Inden lytteren hører finalen, er dele af sangen blevet spillet af orkesteret i samtlige af de tre foregående satser. Sangen er dermed central og udgør hele symfoniens udgangspunkt og mål.

Den 4. Symfoni er på mange måder Mahlers mest ”enkle” symfoni og da den er både melodisk og let at tage til sig, hører den også til blandt hans mest spillede og elskede. Symfonien er ca. 50 minutter lang, har 4 satser og er skrevet for en, i det mindste i Mahler sammenhæng, mindre orkester.

Mahlers symfonier er alle fantastiske skabelser og er vældigt unike i sit udtryk. Han blander uden restriktioner højt og lavt, smukke melodier med dissonanser, folkedanse med begravelsesmusik og sådan forsætter det … alt får plads i Mahlers kompositioner. Måske er dette nøglen til, at Mahlers, i sammenhængende vældigt komplekse musik, tiltaler mange mennesker i dag?! 

Tak til:

William Demant Fonden, Knud Højgaards fond, Det Obelske Familiefond
og Beckettfonden for økonomisk støtte til projektet.