Oliver Nordahl – Obo

Oliver600x800Oliver Nordahl startede med at spille obo i Tivoligarden inden han kom ind på MGK på Sankt Annæ Gymnasium hvor han sideløbende gik på Talent Udvikling på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med daværende Prorektor og Prof. Ole-Henrik Dahl. Oliver er solistklassestuderende og kandidatuddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, ved Prof. Max Artved og har igennem sin tid som oboist været elev af, Ole-Henrik Dahl, Bjørn Carl Nielsen, Joakim Dam Thomsen og Max Artved. Udover sine lærere har Oliver fået masterclasses af Henrik Goldschmidt, Alfredo Bernardini, Jacques Tys, Gordon Hunt og Hansjörg Schellenberger.

Som solooboist har Oliver assisteret i Aarhus Symfoniorkester, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Sønderjylland Symfoniorkester, Copenhagen Chamberplayers, Sjællands Symfoniorkester og DR UnderholdningsOrkestret. Udover det har han været solist med Odense Symfoniorkester og DR Symfoniorkestret.

I dag er Oliver solooboist i Aarhus Symfoniorkester og på prøve ligeledes som soloboist i Malmö Symfoniorkester.